DANSK BRODER ORDEN
HELSINGE
Enebærvej 3
3200 Helsinge
Tlf.: 48 79 82 60
Logen ledes af
Mogens Hansen
Bryggerengen 27
3200 Helsinge
Tlf. 48 79 69 84
Arbejdet med udviklingen af nye Arbejdssteder har igennem ordenens tilværelse været meget
forskellig, både i henseende til den tid, der er brugt og de anstrengelser, der har været udfoldet.
En tidshorisont på mellem 13 og 19 år mellem hver indstiftelse var ikke ualmindeligt.
Arbejdssted Helsinge var ”på bedding” i 7 år, før tiden var moden til indstiftelse i 1985.
Initiativet til det grundlæggende arbejde i Helsinge blev nemlig først taget i året efter indstiftelsen
af Arbejdssted Frederikshavn, der fandt sted i 1977.
Det første udspil kom fra Storlogen i 1978. Storlogen tilkendegav, at man ønskede antallet af
arbejdssteder på Sjælland forøget med to eller tre. På arbejdssted Helsingør nedsatte man i vinteren
1978-1979 et fem mands udvalg, som fik til opgave at finde udvej for etablering af et arbejdssted i
Helsinge. En væsentlig årsag til at man netop vendte blikket mod Helsinge var, at der ikke i
forvejen var andre ordenssamfund der havde etableret sig dér. ”Helsingeudvalget” holdt sit første
møde d. 22. oktober 1979. Her drøftede man forskellige muligheder for at skabe interesse for vor
orden i Helsingeområdet, og man enedes om, at de fem hver for sig skulle søge at få direkte kontakt
med emner til broderskaren.
2 Brødre som var bosat i Helsingeområdet, stillede sig naturligvis til rådighed ved at hjælpe med at udpege tænkelige emner, og forventningerne om et rimeligt hurtigt resultat af det opsøgende arbejde som udvalgets øvrige medlemmer derefter skulle udføre, var fra starten store.
Skuffelser undervejs.
Men det at bane vejen for et nyt Arbejdssted skulle vise sig at være en betydelig sværere opgave,
end de fem havde forestillet sig.
Et af de problemer, der var sammenfaldende for flere af de opsøgte emner var, at deres hustruer
ikke rigtig kunne acceptere, at deres mænd blev opfordret til at deltage i et arbejde, som efter
beskrivelsen af ordenens formål omfattede familien og hjemmet, men alligevel skulle hemmeligholdes
også overfor den nærmeste familie.
Et andet problem var mere ligetil, nemlig mangel på tid. Mange af de opsøgte emner, var mænd, som i forvejen var engageret i andet fritidsarbejde. De kunne derfor ikke umiddelbart afse tid til
også at være med i logearbejde.
Efter omkring 2 års indsats, med bistand fra Storlogen i form af rådgivning og informationsmateriale,
med orienteringsmøder hos de to lokale Brødre, med kontaktbesøg hos udpegede muligt
interesserede mænd, og med en gæsteaften der blev holdt i Kulturhuset i Helsinge, måtte man konstatere,
at man praktisk taget ikke var kommet ét skridt nærmere det mål man havde sat sig.
Det var en skuffelse, der sved. Så meget mere som skuffelsen over ikke at kunne hverve nye Brødre
blev skærpet af, at to mænd, som stod overfor at blive optaget i Helsingør, ombestemte sig netop på
grund af, at der ikke kunne skabes interesse for sagen i Helsinge.
Stigende utålmodighed.
Det var således et mismodigt udvalg, der efter to års arbejde, så tilbage på det, der på det tidspunkt,
så stærkt ud til at blive en regulær fiasko. Storlogens Embedsmænd blev tilkaldt, for at man kunne
prøve at finde ud af hvilken strategi, der skulle anvendes til et nyt forsøg, - for den gennemgående
opfattelse var stadig, at Helsinge var det rigtige sted at lægge kræfterne.
Storlogen foreslog annoncering i den lokale presse, men det modsatte udvalget sig. Man anså den
personlige kontakt som langt den bedste. Udvalgets synspunkt gjorde udslaget, - også fordi man
egentlig havde et ”bindende” tilsagn fra to søgende i Helsingeområdet til optagelse i Helsingør i
foråret 1982.
Altså arbejdede man videre med at opsøge potentielle emner. De to optagelser fandt sted i januar og
marts 1982, og da der i løbet af den følgende sommer kom tilsagn fra yderligere to, begyndte optimismen
igen at blomstre.
Igen havde man imidlertid forregnet sig. Begge emner sprang fra i sidste øjeblik. Ny skuffelse og
stigende utålmodighed i Storlogen over at resultaterne lod vente på sig. Helsinge-udvalget følte det
forståeligt nok som utilfredsstillende med udvalgets præstation. Man samledes til ny drøftelse af
hensigt og midler, og resultatet blev, at man som sidste udvej alligevel ville forsøge at gøre reklame
fremstød, for ordenens sag gennem den lokale ugepresse.
Vendepunkt i udviklingen.
Annonceringen gav i første omgang et tilstrækkeligt antal henvendelser til at danne basis for en
gæsteaften, der blev holdt på Arbejdssted Helsingør i januar 1983, men heller ikke dette tiltag fik
større succes. Dog blev der i april optaget yderligere to Brødre fra »målområdet«, så der var nu i alt
seks med tilknytning til egnen omkring Helsinge.
Et af Helsingeudvalgets medlemmer døde den sommer, efter længere tids sygdom, men heldigvis
kunne de seks Brødre fra Helsingeområdet nu efterhånden involveres kraftigt i arbejdet.
Ved et planlægningsmøde i efteråret 1983 blev det besluttet, at forsøge sig med annoncering endnu
en gang. Denne gang blev annonceringen fulgt op af en presseomtale af ordenen, og det resulterede
i, at der på ny var interesse nok til en ny gæsteaften.
Denne gæsteaften markerede et vendepunkt i udviklingsarbejdet. Næsten 60 deltog i mødet, inklusive
hustruer til de mænd, som havde reflekteret på annoncen og omtalen i ugepressen.
Det umiddelbare resultat var en fællesoptagelse af hele seks nye Brødre d. 1. april 1984.
Som noget nyt indenfor ordenen samledes deltagerne i fællesoptagelsen med damer til taffelloge og
hyggeligt samvær i logens lokaler bagefter. Det var en udpræget succes. Ikke blot var brodertallet i
Helsinge på en enkelt aften blevet fordoblet, der var også blandt de nyoptagne Brødre flere med en
stor berøringsflade udadtil, så sandsynligheden for yderligere tilgang var ret nærliggende.
Det viste sig at holde stik. Der fulgte yderligere to optagelser sted det år.
Helsingeudvalget 1981
Ø.V. Frode Overgaard, Willy Watson, Jens Overgaard
N.V. Niels Timmermann, Palle Vester
Købte ejendom.
Endnu én fra det oprindelige Helsingeudvalg blev nu indhentet af døden, så nu var, der kun tre
tilbage, men samtlige Helsinge-Brødre var til gengæld fuldt engageret i udviklings-arbejdet.
Der blev af dem stiftet en ”Helsingeklub” med et kontingent, som blev opkrævet sammen med
broder-skatten. Der blev holdt faste måned-lige møder i Helsinge, idet en bror havde stillet sin
virksomhedskantine gratis til rådighed for denne møde-aktivitet. Der blev også nedsat et ejendomsudvalg,
der skulle søge at finde egnede lokaler til logearbejdet.
Udvalget konstaterede, at Jehovas Vidner ville sælge deres ejendom, som var blevet for lille til dem,
så de skulle bygge nyt. – En Broder lagde 10.000 kr. på bordet og underskrev slutseddel på huset,
for som han sagde, - hvis der ikke kunne blive et logehjem ud af det, så kunne Brødrene i hvert fald
bygge det om og sælge det igen uden tab!
Dannede anpartsselskab.
Huset viste sig at være velegnet til formålet, og det blev besluttet at danne et anpartsselskab, som
skulle skabe den økonomiske baggrund for ejendomskøbet.
Selskabet kom til at bestå af 20 Brødre dels fra Helsinge og dels fra Helsingør, hver med en anpart
på 5.000 kr., ligesom Storlogen tegnede sig for en tilsvarende anpart. Handelen gik i orden i oktober
til overtagelse 11. juni 1985. Fra dette tidspunkt udlejede anpartsselskabet ejendommen til »Arbejdssted Helsinge under stiftelse« – med den klausul, at ejendommen så længe anpartsselskabet
eksisterer, kun kan udlejes til brug for logearbejde under DANSK BRODER ORDEN.
Ideen bag denne konstruktion er, at Arbejdssted Helsinge hen ad vejen kan frikøbe anparterne,
efterhånden som broderantallet øges og økonomien dermed forbedres. Anpartshavernes indskud
forrentes ikke i mellemtiden, og tilbagekøbsværdien er lig med anpartens pålydende.
Et flertal af anpartshavere har efterfølgende overdraget Arbejdssted Helsinge deres
andelsbeviser uden vederlag.
Støtte fra fondsmidler.
Til yderligere hjælp ved etablering af det nye Arbejdssted, søgte man såvel Arbejdssted Helsingør
som Arbejdssted København om en økonomisk håndsrækning. Støtten fra de 2 Arbejdssteder bestod
dels i ekstra bankospil samt i at man begge steder bandt nogle fondsmidler i fem år på en sådan
måde, at renteafkastet af disse midler tilfaldt det nye Arbejdssted som driftstilskud i dets første 5 år.
Økonomien ved oprettelsen var således ved at være på plads. derfor kunne man med sindsro gå i
gang med alle de andre opgaver, der skulle løses, før indstiftelsen kunne realiseres.
Det var et krav fra Storlogen, at der skulle være 24 Brødre til det nye Arbejdssted, før der kunne
fastlægges en indstiftelsesdag. Dette krav kunne man imødekomme i april 1985, idet der blev
optaget hele ni Brødre i årets første fire måneder. De fem blev optaget på én aften, og optagelsen
blev efterfulgt af en taffelloge med damer, ligesom ved fællesoptagelsen året før.
Brodertallet var nu altså oppe på 23 foruden to Brødre fra moderlogen, som skulle udlånes til
arbejdssted Helsinge det første år, og hertil kom yderligere en Broder, som blev overflyttet fra
arbejdssted København. 26 Brødre stod dermed klar til Indstiftelsen.
Logebygningen tegnet af Broder Niels Timmermann 1985
Smukt og værdigt.
Indstiftelsen blev fastlagt til den 5. oktober 1985 på kursuscenter Bymose Hegn i Helsinge.
Indvielsen af logehjemmet skulle finde sted den følgende dag.
Få dage før indstiftelsen var der afsked med moderlogen i Helsingør. Der blev udtalt mange gode ønsker for det kommende arbejde, og mange gode venskaber der var blevet knyttet, mens
udviklingsarbejdet stod på, blev yderligere bekræftet og styrket.
Indstiftelsen og indvielsen af det nye logehjem fik et smukt og værdigt forløb. I løbet af en sen
aftentime var det i sidste sekund lykkedes bror Finn Mortensen at skaffe et stort flot egetræ, som
er logens symbol. Træet blev rettidig leveret og blev skænket og plantet af Arbejdsstedets første
Ledende Mester Willy Watson og Stormester Frode Overgaard.
Stormester Frode Overgaard og
Ledende Mester Willy Watson
Købet af ejendommen var skelsættende i D:B:O: idet arbejdssted Helsinge dermed var det første
arbejdssted, der nogensinde i DANSK BRODER ORDENS historie, havde stiftelsesdag i eget hus
(eller egen grund). Arbejdsstedet er således det eneste, der på stiftelsesdagen kunne plante Deres
eget EGETRÆ, symbolet på vort logetræ. Træet der stadig trives, er symbolet på det gode virke,
blandt brødrene.
Hvem var så disse stiftende Brødre på arbejdssted Helsinge? – Ja, de blev hentet i vidt forskellige
grupper af samfundet. Der var en disponent, et par farvehandlere, en optiker, en autoforhandler,
en urmager, flere fra Forsvaret, et par ingeniører og mange flere.
De stiftende Brødre repræsenterer som overalt i DANSK BRODER ORDEN et bredt udsnit af
erhvervslivet.
På trods heraf, eller måske netop derfor, havde de det faste mål for øje, at skabe et godt fællesskab
og broderskab på og omkring deres nye arbejdssted.
Tiden har vist, at det fuldt ud er lykkedes!
Øverst fra venstre:
Ove Bendixen, Bjarne Rasmussen, Jørgen Hou, Leif Timmermann, Jørgen Bredgaard, Niels Holbek,
Johannes Haarkjær
Midten fra venstre:
Frode Overgaard, Per Borg, Ib Lund, Finn Mortensen, Werner Jespersen, Johannes Steger, Flemming Hansen
Orla Larsen, Hans Erik Larsen
Nederst fra venstre:
Willy Watson, Jørn Christensen, Leif Robert Nielsen, Leif Thomsen, Jørgen Risberg, Tom Kühnel Henriksen,
Jørgen Christiansen, John Alstrup, Bjarne Jørgensen.
Øverst fra venstre:
Jørn Thorsson, Bernie Møller, Poul Erik Søndergaard
Nielsen, Jimmy Larsen, Werner Jespersen, Søren Jørgensen
Nederst fra venstre:
Jørgen Christiansen, Søren Schoppe, Ledende Mester
Mogens Hansen, Lars Lützhøf, Kjeld Wilhelmsen,
Bent Ingerslev Nielsen.Logerådet.
Logerådet er Logens bestyrelse og ses til højre.
Udvikling.
Arbejdssted Helsinge har i de forløbne 22 år gennemgået en rolig og fornuftig udvikling, med støt
fremgang i både økonomi og broderantal. Gennem de forløbne år har arbejdsstedet haft 81 Brødre,
hvoraf en del dog er flyttet til andre landsdele hvor de nu nyder deres logeliv. Desværre er nogle
Brødre afgået ved døden, og nogle få er udmeldt af private årsager.
I 2007 er vi 24 Brødre og forventer at øge dette antal med 3-4 Brødre i løbet af året.
Endvidere er vor logebygning de seneste år renoveret med nyt køkken, såvel som vor logesal og
forlokalet er renoveret med bl. a. en ny foldedør.
I 1995 fejrede vi logens 10 års stiftelsesdag, som blev markeret med en Festloge på Bymose Hegn
med deltagelse af ca. 300 gæster fra hele landet. Vi har allerede nu nedsat forskellige udvalg til at
tage sig af vort kommende 25 års jubilæum, og det bliver med garanti ikke mindre festligt.
I forbindelse med stiftelsen af arbejdssted Helsinge, blev der traditionen tro, også oprettet en Dameklub, hvor Brødrenes hustruer kan være medlem. Brødrenes hustruer og enker hygger sig her en gang om måneden. Dameklubben arrangerer forskellige foredrag og udflugter i årets løb. Til nogle af disse arrangementer er Brødrene inviteret med.
Øvrige aktiviteter.
Hen over året arrangeres der løbende foredrag om aktuelle emner, med udefra kommende foredragsholdere,
ligesom vi også afholder musikaften en gang eller to om året.
Derudover afholder vi vor traditionelle »Forårsfest«, »Efterårsfest« og »Nøddetur« samt »Helsinge
rundt på cykel« ligeledes med deltagelse af vore damer og altid med stor deltagelse.
En anden tilbagevendende begivenhed er vort »Andespil«, for venner og bekendte.
Ved juletid besøger vi logens enker med en dejlig julekurv til at forsøde julen med.