VEJLE
Worsaaesgade 7
7100 Vejle
Tlf.: 75 82 21 76
Logen ledes af
Ole Frederiksenn
Logen i Vejle som er stiftet den 24. maj 1936, er et udslag af hårdt arbejde af gode mænd i både Horsens og Vejle.
Efter at der i DANSK BRODER ORDEN´s første 23 år blev dannet loger i syv byer, gik der hele 19 år fra oprettelsen af logen i Randers, til det næste skud på stammen, Vejle.
Inden stiftelsen i maj 1936 blev ejendommen Vedelsgade 61 indkøbt til formålet.
Ejendommen der var sat til salg af Landsretssagfører Dragsted for kr. 40.400, blev
dog forhandlet ned til 39.000 kr. plus halvdelen af stempelomkostningerne.
Allerede inden oprettelsen havde den nye loge altså i helt bogstavelig forstand foden under eget bord. Den nedsatte bestyrelse fik bemyndigelse til at foretage det videre fornødne med hensyn til lånesagen, og 31 brødre satte deres autografer under bemyndigelsen.
Stiftelsesdagen blev fastsat til den 24. maj, og for at brødrene, og ikke mindst deres hustruer, dog kunne kende en smule til hinanden, før de skulle mødes til stiftelsesfest, holdt man et »sammenrystningsgilde« på Hotel Royal først i maj.
Den nuværende logebygning som oprindeligt er bygget til Spinderidirektør N. Haumann i 1914 blev indviet den 26. maj 1949,
og er efter den gennemgribende renovation tildelt »Vejle prisen«.
I januar 2003 startede brødrene i Vejle en total renovering af bygningen, således, at den nu ser ud som vist på billedet øverst. Arbejdet varede til august 2004.
Det smukke resultat blev opnået i samarbejde med Vejle Kommune og byfornyelsen, samt Arkitekt Aage Lyngaard Pedersen.
I den tid der er gået har brødrene i Vejle været medvirkende til oprettelse af ikke mindre end 3 nye loger. I krigsårene så logen i Kolding dagens lys den 12. november 1944. Senere kom turen til Fyn hvor logen i Odense blev indviet den 9. november 1963, og det sidste skud på stammen er logen i Aabenraa der blev indviet den 14. februar 1998.
Det nuværende logeråd
For at blive optaget i vor loge, kræves at du er dansk statsborger, har en pletfri vandel og at du er fyldt 25 år.
Hvis du kan opfylde disse kriterier og har lyst og interesse for logearbejde, kan du indhente yderligere oplysninger hos følgende:
Ole Frederiksen, tlf. 28 11 18 30
John Martinussen, tlf. 75 83 37 49
Logen ledes af
Ole Frederiksen
Tlf. 28 11 18 30